header-image
Radius: Fra
Radius:
km Set radius for geolocation
Søg

12. måned – Danmarks hyggeligste julekalender findes i Egedal

12. måned – Danmarks hyggeligste julekalender findes i Egedal

Borgerne i Ledøje glæder sig altid lidt ekstra i den søde juletid over at de har deres helt egen særlige julekalender: Ledøje Kalenderen!

Her samles indbyggerne i Ledøje om at lave en “vandrende” julekalender. Hver dag i december åbnes en låge i byen et nyt sted. Der er lågeåbning kl.17, hvor man kan komme og være med til afsløringen! Det er blevet en fast tradition at man i Ledøje mødes til lågeåbning.

Alle er velkomne – folk er ofte spændt på lågen og nogle gange er man heldig og får en småkage også.

Det er så hyggeligt at komme rundt i den hyggelige lille by og se, hvor kreative folk har været. Og når man ikke dagens lågeåbning, så kan man jo altid lige komme forbi senere og se den fine låge.

Oprindeligt fra Schweiz 
Julekalenderen i Ledøje har eksisteret siden 2015, og er blevet en tradition, der samler byen.
Ideen til kalenderen kommer fra Ledøje-borgeren Alex Mauthner, der oprindeligt kommer fra Schweiz. Han huskede fra sin barndom at man havde en ”omvandrende” julekalender i de små byer. Det koncept passede perfekt på Ledøje, da byen ikke er større end man sagtens til bens kan nå rundt i byen.

Julekalenderen i Ledøje har været en stor succes. Det er med til at få folk rundt i den hyggelige by. Mange planlægger en gåtur med familien, hunden eller venner så man kan se dagens lågeåbning. Andre kigger forbi senere for at se på et flot julepyntet vindue eller andet. Det er blevet en rigtig dejlig tradition, som er med til at kendetegne den hyggelige stemning, der er i Ledøje.

Birgitte Neergaard-Kofod har hvert år stået for arbejdet med planlægning af lågerne i kalenderen i årets hyggeligste levende julekalender.

Birgittes arbejde med julekalenderen gav hende velfortjent titlen som Årets Ledøje-borger i 2017.

 

Se TV-indslag om den skønne tradition i Ledøje: